Tryghedsforsikring

Widex' tryghedsforsikring kan fremover tilkøbes alle Widex høreapparater

Kontakt en salgskonsulent og hør nærmere

Skadeanmeldelse

Ved anmeldelse af bortkomst eller uforsætlig skade af apparat, skal brugeren henvende sig til forhandleren, hvor apparatet er købt, og udfylde en skadesanmeldelse samt en tro og love erklæring. Der bliver ved hver forsikringsbegivenhed – bortkomst eller skade – opkrævet en selvrisiko som aftalt ved køb af forsikringen.

Efter Widex har modtaget det defekte apparat, vil Widex inden for 3 arbejdsdage (ekskl. forsendelse) sende det reparerede apparat retur til forhandleren, hvor apparatet er købt.

Hvis høreapparatet er bortkommet eller ikke kan repareres, udlåner Widex et tilsvarende erstatningsapparat til udløbet af den fulde forsikringsperiode på 4 år. Herefter skal erstatningsapparatet returneres til forhandleren, som returnerer til Widex.

Garanteret tryghed på Widex høreapparater

Brugere af høreapparater fra Widex har mulighed for at tilkøbe en forsikring, der sikrer trygheden i at have velfungerende høreapparater de næste fire år.
Også hvis uheldet er ude.

Tryghedsforsikringen kan tilkøbes ved køb af Widex høreapparater* og dækker følgende:

En bortkomst og op til to reparationer for uforsætlige skader.

*Gælder ikke for Widex DAILY eller Coselgi apparater

Dækningens omfang og garantiperiode

Widex tryghedsforsikring dækker alle dele på ét Widex apparat, dette gælder også evt. slange eller ledning samt ’custom’ propper. Har brugeren binauralt høretab, skal der tilkøbes en Widex tryghedsforsikring pr. apparat.

Tryghedsforsikringen er en udvidet dækning i forhold til den almindelige lovpligtige 2-årige reklamationsret, der findes på alle høreapparater i Danmark. Widex tryghedsforsikring dækker, når der er tale om uforsætlige skader og/eller bortkomst af høreapparater i 4 år fra købsdatoen.

Har du spørgsmål til Widex' tryghedsforsikring?