JOE KITTINGER - LIVET FOR FULDT DRØN

Joe Kittinger er kendt af mange som den første, der sprang ned fra jordens stratosfære. Hans støjbetingede høretab er dog ikke så kendt.
Et liv med kampfly, luftballoner og faldskærmsudspring har ikke været uden omkostninger for Joe Kittinger. Tidligt i sin karriere fik han en mindre skade i hovedet på grund af en nødlanding med en heliumballon under en snestorm. Ti år senere, mens han var fange i Vietnam, mistede han næsten hele sit ben på grund af infektion fra et ubehandlet sår. Efter sin militærkarriere brækkede han sin arm, da han var nødt til at foretage en nødlanding på en øde ø under et ballonrace.

Sådanne synlige sår heler i sidste ende, men det er ikke tilfældet med andre af Kittingers dårligdomme. I årtier har Kittinger lidt af en af de mest almindelige usynlige skader, der rammer soldater, nemlig støjbetinget høretab. Heldigvis har hans høreapparat hjulpet ham med at gøre brug af den resterende hørelse.
Et kæmpespring
Kittinger er mest kendt for Excelsior III, et amerikansk sponseret projekt fra 1960, hvor han sprang ud fra en ballon 31 km over jordens overflade for at teste effektiviteten af redning ved faldskærmsudspring fra store højder. Et så farligt projekt kan skræmme livet af selv den mest erfarne vovehals. Heldigvis lader Kittinger sig ikke skræmme så let.

"Det var bare endnu en dag på kontoret for mig," siger han. "Jeg var vant til at arbejde i stressfyldte miljøer. Jeg var nødt til at arbejde med det problem, jeg stod overfor, og være klar."

Det, der bare var endnu en dag på kontoret for Kittinger, skrev sig ind i historiebøgerne som det højeste faldskærmsudspring nogensinde – en rekord, der først blev slået sidste oktober. For Kittinger var det bare begyndelsen. Han tilbragte næsten 30 år i USA's luftsvåben, hvilket omfattede tre missioner til Vietnam og 11 måneder som krigsfange. I 1984 satte han endnu en verdensrekord som den første til at foretage en ballonflyvning tværs over Atlanterhavet.
Et liv i støj - uden høreværn
Livet har altid været et eventyr for Kittinger – og et støjende et af slagsen. På højdepunktet af sin karriere fløj han kampfly i mere end 20 timer om ugen – helt uden høreværn.

"Jeg tilbragte 29 år med jetfly, og det var virkelig det, der gjorde kål på min hørelse," siger han. "Det var et område med meget støj, og vi havde hverken hovedtelefoner eller høreværn."

I en alder af 45 bemærkede Kittinger, at han ikke kunne høre de høje lyd, som han plejede at kunne. Det var nemt at ignorere i mange år. Høretabet blev værre i de næste to årtier, men han fortsatte med at lide i stilhed. Det var først, da han blev 70, at han fik sine første høreapparater.
Det skyldtes sikkert mit ego. Jeg blev ved med at udskyde det, indtil jeg ikke længere kunne fungere. Da jeg endelig fik høreapparaterne, fortrød jeg, at jeg ikke havde fået dem før
- Joe Kittinger
Holder sig på toppen
Kittingers høreapparater har givet ham mulighed for at fortsætte med at arbejde, selvom han er et godt stykke oppe i 80'erne. I 2008 deltog Kittinger i projektet Red Bull Stratos, hvor man testede faldskærme og trykdragter til store højder, der ville kunne bruges til nødevakueringer fra stratosfæren. Der arbejdede han som mentor for Felix Baumgartner – en 43-årig østrigsk skydiver, der var blevet valgt til at udføre springet.

"Jeg var den eneste med erfaring, som Felix kunne tale med, da jeg var den eneste, der nogensinde havde gjort det før," siger han.

Den 14. oktober 2012 sad Felix i en kapsel bundet til en gigantisk heliumballon og begyndte sin opstigning til stratosfæren. I kontrolcentret sad Kittinger, der sendte en stadig strøm af instruktioner og opmuntringer op til ham. Det var en rolle, der krævede, at Kittinger var opmærksom og hurtigt tænkende. Det vigtigste var dog, at han kunne høre det hele.

“Uden mine høreapparater ville jeg ikke have været i stand til at fungere," siger han. "Med dem havde jeg ingen problemer med at kommunikere." Nu da Red Bull Stratos-projektet er overstået, skulle man tro, at 84-årige Kittinger ville begynde at slappe lidt af. Men han er langtfra færdig.

"Jeg er på udkig efter endnu et eventyr. Jeg nyder udfordringer og at arbejde med forskningsprogrammer," siger han. "Jeg har ikke fundet mit næste eventyr endnu, men jeg leder stadig."

UNIQUE FLYTTER GRÆNSERNE

UNIQUE høreapparatet har masser af nye funktioner, inklusiv 4 A/D-konvertere med et utroligt bredt input, en lydklassifikationsfunktion til at lytte intelligent og Wind Noise Attenuation System, som giver en markant reduktion af vindstøj.

Har du spørgsmål til vores produkter?

Kontakt os